Boblen.

Mange snakker om vre i en tilstand hvor man ikke fr helt med seg hva som skjer rundt en. Den skalte boblen. Den har jeg n igjen klart rote meg inni. Jeg vet ikke helt hvordan jeg har klart det, men her sitter jeg n. Igjen.
Flelsen av ikke fors hva folk sier til deg eller ikke klare frem ordene er litt vanskelig beskrive. Jeg ser at jeg blir snakket til, jeg ser at de prver gi meg en beskjed, men jeg fr ikke med meg ordene. De flyter rundt og henger ikke sammen. Jeg blir ofte ganske irritert nr dette skjer. Fr lyst til skrike og grte. Her om dagen tok jeg meg selv i sparke til kanten p sengen uten vite helt hvorfor jeg ble s sint. Jeg liker det ikke. Det er ikke snn jeg er. Jeg er ingen sint person.

N har det gtt over et r siden alt skjedde og jeg hadde kanskje hpet at ting skulle begynne bli litt lettere. Men jeg faller stadig tilbake i boblen, hvor jeg stenger meg inne.
Rettssaken er ferdig, dommen har falt og kommisjonen har kommet med sin rapport. "N gr kanskje ting tilbake til normalen." tenkte jeg. Men nei. Uansett hva jeg gjr eller hvor jeg gr blir jeg minnet p hendelsen. Ikke bare i form av medieoppslag og liknende, men smting. Det er ikke alltid jeg skjnner hva som gjr at jeg tenker p det en gang. "Du m n komme deg videre, og begynne tenke fremover. Legge fremtidsplaner." hrer jeg ofte. Men jeg klarer det ikke, vil s veldig gjerne. Men klarer ikke.Jeg skulle nske at jeg hadde konsentrasjonen og energien til fullfre vidregende som alle andre. Jeg skulle nske at jeg ikke var redd for bli skutt igjen. Jeg skulle nske alt ble bra. Jeg skulle virkelig nske at jeg kunne si at klarer meg fint i hverdagen og har det bra, men det er ikke sannheten.

Kommunepsykologen snakket om at vi mtte huske at vi er de samme personene som vi var fr 22.juli, men jeg kan til tider ikke huske hvordan jeg var fr. Stadig kommenterer folk at jeg har blitt s annerledes, men jeg forstr ikke hva de mener. Ja, jeg er mer nervs, oppmerksom og kristisk. Men jeg er jo fortsatt Marte? Hun med den trre humoren og som ler ganske hyt. Hun som liker diskutere alt og som hater urettferdighet.

Jeg vet ikke om jeg er meg selv lenger..
Noen ganger tenker jeg at jeg byttet kropp den dagen. At jeg ikke er Marte lenger.

Jeg tar gjerne imot rd, hvis dere har!

Masse kjrlighet

10 kommentarer

Lille Bast

07.09.2012 kl.18:40

Jeg vet hva du trenger!!! Du trenger en aldri s liten bytur og et cafe besk med meg!! :)

Alt skal bli bra til slutt, Marte! Men alle er forskjellige og alle bruker forskjellig tid. Glad i deg vennen min <3

Klem fra hun jenta som digger deg!!!

Linda o Hansen

07.09.2012 kl.18:42

Herlige Marte. Du vil for alltid vre samme Marte, samme gode Marte.

"Du m n komme deg videre, og begynne tenke fremover" NeiNeiNei. Det er kun du Marte som bestemmer nr du fler for komme deg videre, eller nr du klarer komme deg videre. Det er aldri lett komme seg videre, men det er lett for andre si at du skal komme deg videre. Bruk den tiden du trenger Marte. Jeg vil alltid vre her for deg uansett, stille opp.

At du har dager som er vanskelige, at du blir irritert og sint, at du er sliten og lei deg, det er helt forstelig. Det er ingenting unormalt i det, du har all grunn til grte, vre sint og frustrert. Men du skal vite at du har venner rundt deg, som alltid vil stille opp for deg. Du fortjener kun det beste.

Jeg er s glad for at jeg fikk muligheten til bli kjent med deg p Hstkonferansen. Du er utrolig herlig! <3 Du er sterk!

Hege

07.09.2012 kl.19:31

Alt kommer til bli bra en eller annen gang. Alt kommer til fles normalt en eller annen gang. Jeg synes du skal ta tiden til hjelp, den tiden som DU trenger. Vi er alle forskjellige som mennesker. Noen klarer skyve vonde minner bakerst i hjernen raskt. Andre bruker lengre tid for bearbeide traumatiske opplevelser. Dette vil gi seg utslag i motivasjon, konsentrasjon og energiniv. Om ikke du har motivasjon til fullfre videregende akkurat n, s gjr deg ferdig med skolegangen nr du er klar og har energi til gjre det. Slapp av i hverdagen og gjr det som du synes er meningsfullt og gy!

St p videre, Marte! Du er s utrolig sterk! Tenker p deg og hper det aller beste for deg.

Hege :)

Anne Hamrell

08.09.2012 kl.11:21

Grunntrekkene hos deg Marte de er der og de vil vre med deg videre i livet-din sans for humor,din latter,ditt engasjement,lysten p diskusjoner,sette fingern p urettferdighet og vre opptatt av samfunn sprsml slutter du ikke med. N m du bruke kreftene dine i annen dimmesjon. Du har som et meget ungt menneske -sett dden,vrt nr dden,du har kjent kroppen din blitt fylt av redsel og angst. Katastrofen skjedde rundt deg, opplevelsen av det hplse det menigslse og det uforklarlige har rammet deg... S er det slik at det vi mennesker mter i livene vre bde p godt og vondt - er med gjre oss til de mennesker" vi blir" Ting tar tid- tiden leger IKKE ALLE SR.. Det blir en prosess for leve med det du har opplevd og hvordan orke leve et bra liv med dine erfaringer. Det er ingen fasit,det er ingen enkle forklaringer.. Mulig at turene" inn i boblen" etterhvert ikke kommer s ofte.. Fortsett med penhet,sett ikke lokk p det du kjenner p og lytt til deg selv.. Det er du som selv "vet" nr tiden er inne og la deg ikke distrahere av "at det sies at du m g videre" For du gr videre du Marte -med den refleksjonen jeg leser i bloggen din s er du p vei.. Tlmodighet er ikke lett ha for du vil jo s raskt som mulig videre med drmmene dine . Men hvis vi ser p elva som en prosess -s kan vi ikke skyve p den for f den til g raskere... Ting tar tid... Klem

08.09.2012 kl.17:35

Herre gud, jag kan inte ens tnka mig hur tufft du har haft det under det senaste ret. Din Utoya historia mste varit den hemskaste jag har lst. Frstr att det r svrt att g vidare. Ta hand om dig, jag r sker p att alla dina nra och kra r stolta ver dig!

Emma

08.09.2012 kl.17:39

Du skriver s oroligt bra! du borde skriva en bok om dina tankar och hur du tar dig igenom vardagen efter denna tragiska hndelse :(

viktor

10.09.2012 kl.13:17

Det r verkligen otroligt svrt att komma ver, men det gller att inte lta det verta dig!

Man kommer kanske inte ver det du har varit med om, men man mste lra sig leva med det ven om det r otroligt svrt!

Kmpa p Marte, du r vrd all lycka! <3

Mikaela Martinsson

10.09.2012 kl.21:07

h Marte, jag tnker p dig s himla ofta!

Du r en person som jag ser upp till s otroligt mycket. Just fr att du r s omtnksam, dmjuk och s underbart snll. Tnker p allt och alla.

Fortstt bara att kmpa, det kommer lsa sig. (jag vet att det r lite klyschigt) men det KOMMER VERKLIGEN BLI BRA!

Du r en sdan himla underbar mnniska och ngon dr ovan, vem det nu r, kommer att se till att det blir lttare i framtiden. Maria r med dig. Hon vakar ver dig och hller dig trygg. Hon kommer att skydda dig.

Fortstt kmpa p underbara mnniska!<3

Masse kjrlighet

Stian

18.09.2012 kl.00:13

Jeg tenker ofte at du har forandra deg og det er jo igrunn ikke s rart. Du har opplevd en traumatisk hendelse av en annen verden. Men jo mer jeg tenker p det jo mer forstr jeg at du rett og slett er blitt voksen. Og de forandringene du viser utad er ihvertfall positive gode trekk, og du har fortsatt trr humor og liker fortsatt diskutere og er i mot alt som er urettferdig. Nr vi sitter i stua hos mamma eller hjemme hos meg og du ikke helt er klar over at jeg ser p deg der du sitter ler og skravler med de andre, s ser jeg fortsatt den lille ste lillessteren min med bollekinn og et herlig glis nr du ler. Akkurat det samme ansiktet du hadde da vi var sm. Akkurat den samme latteren og akkurat de samme ynene. Jeg er akkurat like glad i deg og du er fortsatt akkurat like mye Marte. =D

Christina Lausen

03.10.2012 kl.08:07

Selvflgelig er du Marte, du har alle de sknne og gode kvliteter, de drlige vaner og mange andre ting endnu. Men selvflgelig har du ogs forandret dig, det kan man ikke undg efter det du har oplevet. Og en ting er sikkert, du vil aldrig blive den du var. Det er der ingen der gr, ogs dem som ikke har oplevet det du har, alle forandre sig igennem livet.

Det er svrt at definere hvad normalt er, men hvis vi nu siger "den gamle Marte" er normalt, s vil jeg nsten vide mig sikker p at hun ikke kommer tilbage. Hun forsvandt d.22/7-12, og det er ogs noget man mske skal bearbejde, acceptere og give slip p. Bde dig, men ogs alle de som kendte dig. Det er mske ikke nemt, men det er sdan det er, desvrre.

At tingene skal begynde at g fremover, det kan man ikke stte en tidskala p. FOr nogen gr der et r, andre 5, for nogen vil livet aldrig blive det samme. Og det er nok det som er det svreste, at vide man godt kunne have gjort det men nu kan man pludselig ikke. Det betyder dog ikke at du ikke kan f et fantastisk liv, at du opnr en masse og fr et liv fyldt med gode minder og glde. Men det betyder at det bare bliver p en anden mde, og der er ingen rigtig mde at g igennem livet. S lnge du gr dit bedste, at du er glad for det du vlger og at du huske at smile og grine <3 Du har et helt igennem vakkert smil!!

Ved ikke om noget af det jeg skrev hjalp, eller om det gav mening! Men du skal vide at jeg fortsat beundre din kampgejst, og at du stadig har min fulde sttte og krlighed. Always and forever :) <3

Stort klem

Skriv en ny kommentar

hits